Funchal er kendt for at fejre livet. Året rundt sker der noget i Madeiras hovedstad, som også går under kælenavnet “Lille Lissabon” takket være byens labyrint af smalle brostensbelagte gader, historiske arkitektur og strategiske betydning som havneby i 1400-tallet, da opdagelsesrejsende drog ud i verden.
Vil du opleve alt det bedste, som Madeira kan byde på, er Funchal en god base. Den gamle bydel Zona Vieja er stemningsfuld og charmerende med små barer og spisesteder i de snævre stræder. Historiske bygningsværker som den gotiske katedral Sé imponerer med en utrolig rigdom af detaljer. Oven over den gamle bydel svæver kabelbanen, som sparer dig for sved på panden, når du vil nyde udsigten fra den højt beliggende bydel Monte. Her ligger den kendte botaniske have Jardim Botânico da Madeira og den tropiske have Monte Palace Madeira.
Der er også nem adgang til Madeiras enestående natur fra Funchal. Har du mod på at begive dig ud på en vandretur på egen hånd, fører Levada do Bom Sucesso dig gennem frodige grønne skove og op ad stejle trapper. Her åbner en helt anden verden sig med smukke landskaber lige uden for Funchal.
Indkvarterer du dig i en ferielejlighed i Funchal, kan du nyde byens stemning i fulde drag. Forestil dig blot at starte dagen med en god kop kaffe eller et friskpresset glas appelsinjuice, mens du beundrer havudsigten fra din balkon. Der er mange muligheder for at leje en lejlighed i Funchal, så her har jeg forsøgt at finde et udvalg af ferielejligheder, som har en god beliggenhed med udsigt over Atlanterhavets blå bølger.
Rooftop Funchal II by Madeira Best Apartments
I hjertet af Funchal kan du bo i den lyse og moderne ferielejlighed Rooftop Funchal II med en fantastisk udsigt over vandet. Du kan nyde din morgenkaffe på altanen, mens solen spreder sit gyldne lys over Atlanterhavet. Fra den 44 kvadratmeter store studiolejlighed kan du følge med i livet på kajen, hvor de store krydstogtskibe lægger til. Når du træder ud af døren, er der ganske få skridt til caféer, restauranter og supermarkeder, så du kan gå på opdagelse i den lokale cuisine. Køkkenet er fuldt udstyret med alt, hvad du har brug for, hvis du foretrækker selv at lave mad. Udlejeren arrangerer gerne transport til og fra lufthavnen mod et ekstra gebyr. Lejer du selv en bil, er gratis parkering inkluderet på en sikker parkeringsplads.
Lazareto Apartment by HR Madeira
Den rolige beliggenhed i den østlige del af Funchal indbyder til en afslappende ferie i autentiske omgivelser. De smalle stejle gader er flankeret af byhuse med vinduesskodder, som beskytter mod den varme sol. Den store ferielejlighed Lazareto Apartment spreder sig over hele 90 kvadratmeter fordelt på 2 soveværelser med plads til 4 personer. Der er åben forbindelse mellem den lyse stue og det veludstyrede køkken. Her er alt hvad du kan ønske dig af moderne faciliteter. Det store trækplaster er naturligvis den private balkon, hvorfra du kan skue ud over havet. Udsigten er intet mindre end spektakulær. Fra lejligheden kan du spadsere ind til Funchals gamle bydel i løbet af et kvarters tid. Mens du er ude og opleve Madeira, kigger rengøringen forbi på daglig basis. Udlejeren kan også arrangere transport til og fra lufthavnen mod et gebyr, så du kan slippe alle bekymringer om logistikken på din ferie.
Granny’s House med havudsigt
De hvide hus hviler majestætisk på bjergskråningerne ned mod Funchal. Et af disse huse i den nordlige del af Funchal er Granny’s House, hvor du kan leje en hyggelig ferielejlighed indrettet i autentisk stil med mørke træmøbler. Beliggenheden uden for centrum er perfekt, hvis du vil undgå masseturismen på Madeira, men du skal være forberedt på at bruge dine benmuskler, for gaderne er stejle. Heldigvis kører der både busser og taxaer forbi lige i nærheden. Vil du ud og vandre, kan denne ferielejlighed være et godt udgangspunkt for ture til fx Monte eller Madeira Naturpark. Fra lejlighedens store terrasse er der en smuk udsigt over byens tage med Atlanterhavet som det blå bagtæppe, der strækker sig ud mod horisonten. Lejligheden er 80 kvadratmeter stor med plads til 4 personer fordelt i et soveværelse og på en sovesofa i stuen.
Carvalhal Old Town
Standarden er høj i denne rummelige ferielejlighed i Funchal, hvor du kan bo godt og hjemligt. Carvalhal Old Town ligger lige i udkanten af Funchals smukke gamle bydel med 500 meter til kabelbanen Teleférico do Funchal, som transporterer dig op til den botaniske have Jardim Botanico og videre derfra til landsbyen Monte, som også kan fremvise en smuk blomsterpark. Fra lejligheden er der 10 minutters gang til de nærmeste restauranter og butikker. Du har med andre ord kort afstand til byens liv, men kan også nyde lidt fred og ro, når du sidder på altanen og kigger ud over vandet. Der er adgang til en udendørs swimmingpool, og har du lejet bil, er der mulighed for at parkere i en tilhørende garage.
Apt. Downtown 2
Mange turister er begejstrede for at bo lige i udkanten af Funchals gamle by, og beliggenheden af ferielejligheden Apt. Downtown 2 er da også helt perfekt, hvis du vil bo i få minutters gå-afstand fra de livlige gader med restauranter og caféer uden at give afkald på muligheden for en god nats søvn i rolige omgivelser. Der er pænt, rent og ryddeligt i denne 90 kvadratmeter store ferielejlighed med to soveværelser, hvor der er plads til 4 personer. Mange fine detaljer i indretningen får stedet til at føles som et rigtigt hjem. Der er vaskemaskine, mikroovn, el-kedel og meget mere i køkkenet, så du selv kan lave mad, hvis du ikke vil spise ude hver dag. Fra den store fælles terrasse er der en storslået romantisk udsigt over byens tage og vandet. Som en ekstra bonus er der inkluderet gratis parkering i sikre omgivelser.
Quinta Falesia Ferielejlighed med pool
3-4 kilometer vest for Funchals centrum ligger Praia Formosa, som er kendt som byens hotelområde. Her kan du leje den store moderne ferielejlighed Quinta Falesia Apartment med en forrygende havudsigt til en brøkdel af den pris, som mange hoteller forlanger for et meget mindre værelse. Du kan boltre dig på hele 90 kvadratmeter, som rummer et veludstyret køkken, et stort soveværelse med masser af skabsplads, en stue med sofa og tv, et pænt badeværelse med brusebad og naturligvis en stor balkon, hvor du kan slappe af til den beroligende lyd af bølgernes brusen. Fra den tilhørende swimming pool kan du skue ud over Atlanterhavet, mens du slikker sol. Der er restauranter og indkøbsmuligheder lige uden for døren. Vil du ind til centrum, kan du gå langs kysten, hvis du følger Lido-promenaden. Den fører dig forbi Lido, som er Funchals store offentlige swimming pool med havvand.
Ferielejlighed med havudsigt – Princesa D. Amélia
Vil du bo centralt i Funchal med udsigt til vandet, får du det næppe bedre end denne 80 kvadratmeter store ferielejlighed. På altanen sidder du på første parket til havudsigt over Atlanterhavet. Herfra kan du følge med i livet på havnens kaj, hvor de store krydstogtskibe lægger til. Lejligheden ligger i en bygning med elevator, og der er mulighed for gratis parkering i en sikker garage. Der er gode faciliteter til børnefamilier, som fx har brug for en vugge eller højstol. Du er velkommen til at tage hunden med på ferie i denne lejlighed. Badeværelset har badekar. I køkkenet er der opvaskemaskine, vaskemaskine og alt, hvad du ellers kan få brug for på en ferie. Vil du ikke bruge din ferie på at lave mad, kan du smage på de lokale specialiteter hos et utal af restauranter i det nærmeste nabolag.
Dona I House ferielejlighed med gratis parkering
Lidt trukket tilbage fra havnefronten ligger ferielejligheden Dona I House i rolige omgivelser, men udsigten er stadig helt i top. Du kan vågne op stille og roligt til synet af havets dovne bølger, mens du drikker en god kop kaffe ude på balkonen. Her er plads til 5 personer fordelt på 3 soveværelser. Lejligheden er virkelig stor med et areal på 120 kvadratmeter, som blandt andet byder på et veludstyret køkken med spiseplads og 2 badeværelser. Bussen stopper lige i nærheden, så det er nemt at komme rundt på Madeira. Har du lejet en bil, er der mulighed for gratis parkering. Du kan også gå på opdagelse i Funchal til fods, da der kun er 5-10 minutters gang til fx den gamle bydel.
Hyggelig ferielejlighed i Funchal med havudsigt
Havudsigten fejler bestemt ikke noget, når du åbner altandøren i denne eftertragtede ferielejlighed. Du kan nyde synet af det blå vand, så langt øjet rækker både fra de 2 balkoner og den fælles pool. Børn i alle aldre er velkomne til at bade i poolen. Skal hele familien hygge sammen, kan I tænde op i grillen uden for eller spille tennis. Lejligheden ligger i Praia Formosa en anelse vest for centrum af Funchal, men det er nemt at hoppe på bussen, hvis du vil besøge katedralen, udforske den gamle by eller tage svævebanen op til Monte og Madeiras botaniske have. Der er god plads i lejligheden, som er 85 kvadratmeter stor med sovepladser til 4 personer fordelt på 2 soveværelser og en sovesofa i stuen.