12 anderledes overnatninger tæt på naturen i Danmark

En anderledes overnatning i shelter, luksustelt eller trætophytte er for dig, der vil tæt på naturen ude i det danske land. Bliv ét med den smukke udsigt over bølgende kornmarker og grønne skove, mens solen varmer dig, og fuglene lystigt kvidrer.

Anderledes overnatninger tæt på naturen i Danmark

Fred og ro i smukke omgivelser kan være lige præcis den form for velvære, som du har brug for, når hverdagens trummerum har fået overtaget. Skift de vante rammer ud med en anderledes overnatning i en cirkusvogn, blandt alpacaer eller i en glashytte og mærk, hvordan din puls falder til ro. Wellness for sjælen kan være noget så simpelt som at bytte byens larm og fristelser ud med lys, luft og duften af frisk græs langt ude på landet, hvor stilheden hersker.

Sov i shelter blandt alpakaer på Midtsjælland

Sov i shelter blandt alpakaer på Midtsjælland

Kom helt tæt på de bedårende alpakaer, som er nysgerrigt og intelligent selskab. De søde uldtotter har hjemme i udkanten af landsbyen Bukkerup midt på Sjælland. Dagen starter med en guidet rundtur og introduktion til alpakaerne, som har hver deres personlighed. Der er mulighed for at booke 1 eller 2 shelters alt afhængig af, om I er et par på to eller en stor familie, der vil opleve alpakaer på nært hold. I får hele campen for jer selv, så I kan hygge, tænde bål og bage snobrød.

Find din indre ro på glamping med vildmarksbad og sauna på Sjælland

Find din indre ro på glamping med vildmarksbad og sauna på Sjælland

Tag på et overdådigt glampingophold, hvor I kan sove ude i naturen uden at gå på kompromis med komforten. Mellem grantræerne kan I læne jer tilbage, lukke øjnene og trække vejret helt ned i lungerne, mens I mærker roen indfinde sig. Det store luksustelt står klar med en behagelig seng, komfortable siddepladser og hyggelig belysning. Vildmarksbad og sauna fuldender den romantiske stemning, som lægger op til en uforglemmelig overnatning.

Tag hele familien med på all inclusive glamping ved Ringsted

Kom tæt på naturen på all inclusive glamping ved Ringsted

Skal børnene med på glamping, kan de boltre sig på legepladsen og trampolinen. Der er mulighed for at tilkøbe popcorn og dej til pandekager, så hele familien kan hygge sig sammen ved bålet. Opholdet inkluderer kaffe og kage ved ankomst samt morgenmad, når I vågner veludhvilede til fuglenes morgensang. Der bliver sørget godt for jer, så I bare skal slappe af og glemme hverdagen for en stund i skønne omgivelser kun en time fra København.

Sov under stjernerne i glashytte på Lolland

Sov under stjerner i glashytte på Lolland

Gå til ro med udsigt til blinkende stjerner på nattehimlen. Glashytten ligger langt ude på landet, hvor lysforureningen er minimal, så her kan du på en skyfri nat se mælkevejen med det blotte øje. Det er intet mindre end en luksus at være så tæt på naturen og samtidig sove i de dejligste senge. Der er endda både køkken og bad i den lækre hytte. Udenfor venter det varme vildmarksbad, som indbyder til afslapning. Værterne sørger for morgenmad til jer, så I kan starte dagen på bedste vis.

Oplev en unik getaway i vingårdshytte på Fejø

Oplev en unik getaway i vingårdshytte på Fejø

Sejl til Fejø og lad tiden gå i stå for en stund. Bo i en charmerende hytte med udsigt til vinmarker og nyd et glas af den herlige vin fra gårdens egen produktion, mens den sydlandske stemning spreder sig. I kan gå på opdagelse blandt vinstokke og figentræer, følge med i arbejdet som vinavler eller udforske øen på en tandemcykel, som I kan låne. Når sulten melder sig, kan I lave jeres egen mad i fælleskøkkenet eller spise på en af øens spisesteder.

Bliv forkælet med morgenmad, middag og vin i trætophytte på Fyn

Bliv forkælet med morgenmad, middag og vin i trætophytte på Fyn

Nyd den smukke udsigt fra den indbydende trætophytte i det 200 år gamle bøgetræ midt på Fyn. Her kan I koble af på et all inclusive ophold med de sødeste værter, som serverer aftensmad, vin, morgenmad og snacks for jer. Om aftenen kan I hygge jer ved bålet, nyde solnedgangen og bare glæde jer over følelsen af ro, som breder sig i både krop og sind. Elsker I at være tæt på naturen, er dette åndehul intet mindre end et luksusophold, som I sent vil glemme.

Prøv en overnatning i et svævende telt på Tåsinge

Gå i ét med naturen på Tåsinge hvor du kan få en anderledes overnatning i noget så usædvanligt som et svævende telt. Tæt på både strand og skov kan I sove trygt og godt pakket ind i en varm sovepose og bløde tæpper. Værten sørger for alt det nødvendige grej og energi i form af morgen- og aftensmad. Trænger I til lidt wellness ude i naturen, kan I tilkøbe yogatræning, massage, adgang til sauna og meget mere.

Glem hverdagen på luksus glamping med privat strand nær Svendborg

Glem hverdagen på luksus glamping med privat strand nær Svendborg

Kom helt ned i gear med naturen som nabo. Få kilometer fra Svendborg kan I overnatte i et stort luksustelt med gode senge og en hyggelig indretning. Stedet har sin egen private strand, hvor I kan nyde fred og ro. Eller I kan gå på opdagelse i plantagen med kristtjørn. Værterne serverer en velsmagende aftensmad, og næste morgen kan I sætte tænderne i en lækker morgenmad. Når mørket sænker sig, kan I sidde i varmen ved bålet og få jer nogle gode samtaler, som bringer jer endnu tættere sammen.

Nyd enestående natur på et glamping-ophold nær Vadehavet

Nyd enestående natur på et glamping-ophold nær Vadehavet

Bo tæt på Vadehavet, som er udnævnt til UNESCO verdensarv. Her venter mange enestående oplevelser i Sønderjyllands unikke natur lige fra østerssafari til sort sol. Fuldend dagen med en luksuriøs overnatning i et stort telt, der er indrettet med seng, siddepladser, terrasse og havemøbler. I kan tilberede jeres medbragte mad på grillen – eller I kan forkæle jer selv med en lækker middag i campens restaurant, så I bare kan nyde en velfortjent pause i fulde drag.

Kombiner natur og luksus på en overnatning i luksustelt i Jylland

Kombiner natur og luksus på en overnatning i luksustelt i Jylland

Find traveskoene frem og drag mod Jylland, hvor I kan overnatte med udsigt til marker og skov. En god nats søvn i et stort og rummeligt telt med opredte senge er ren luksus, når I har været ude at vandre i den smukke natur. Campen ligger i tilpas afstand fra udsigtspunktet Sukkertoppen ved Karlsø, hvor der er en fabelagtig udsigt over området. Tilbage ved teltet kan I nippe til lækre tapas, som I kan tilkøbe. Lad bålets flammer varme jer, mens I nyder en smuk solnedgang og ser stjernerne titte frem.

Se naturen fra en trætop i Østjylland

Se naturen fra oven i en trætophytte i Østjylland

Fald i søvn med den mest fantastiske udsigt over landskabet. I et shelter højt oppe i træerne kan I nyde synet af marker og skove så langt øjet rækker. Shelteret tilbyder luksus i form af rigtige madrasser, små sengeborde, siddepladser og hyggelig belysning. Nede på jorden er der bålplads, muldtoilet og grejhytte med lidt køkkenudstyr, så I selv kan lave mad. Skal det være ren ferie, kan I tilkøbe tapas, morgenmad og smør-selv-madpakke, så I bare kan slappe af.

Overrask børnene med en overnatning i cirkusvogn ved Limfjorden

Overrask børnene med en overnatning i cirkusvogn ved Limfjorden

Familiens yngste vil elske at bo i en cirkusvogn, og det er rent faktisk muligt i Nordjylland. De familievenlige rammer byder også på bålplads, trampolin og kaniner, så der er aktiviteter for alle børn. Naturen er lige i baghaven med udsigt til marker og fjorden. På de lange sommeraftener kan I hygge om bålet, mens I bager snobrød og rister skumfiduser. Vognene er nyrenoverede, men den særlige stemning af cirkus er bibeholdt, så her er en anderledes overnatning for børn og deres familier.