Her er Tenerifes 5-stjernede hotel som alle gæster elsker

Er kun det bedste af det bedste godt nok til dig, når du endelig drager på en velfortjent ferie i sydens sol? Vil du gerne forkæle dig selv med smukke omgivelser, spa, massage og lækker mad?

Spain Square i Santa Cruz de Tenerife

Allerede ved første øjekast er man slet ikke i tvivl om, at Iberostar Heritage Grand Mencey er i en klasse helt for sig selv. Den elegante bygning danner ramme om et sandt paradis, hvor gæsterne bliver behandlet som konger og dronninger. Mange kendte ansigter har holdt ferie på dette 5-stjernede hotel i Santa Cruz de Tenerife. Du har mulighed for at gå i fodsporene af royale, skuespillere, musikere og kunstnere, hvis du også vil holde en udsøgt luksusferie på Tenerifes bedste hotel.

Iberostar Heritage Grand Mencey er et flot hotel. De smukke facader er inspireret af kolonistilen. Når du træder ud i den indvendige gård, vil du dåne over det kanariske miljø med det fine springvand i centrum og de pragtfuldt dekorerede balkoner, som omkranser gården. Her bliver du mødt af en helt unik kombination af sydlandsk charme og moderne luksus, som signalerer en eksklusiv stil, hvor kun det bedste er godt nok.

Iberostar Heritage Grand Mencey er et 5-stjernet luksushotel på Tenerife

Værelserne er store og rummelige. De populæreste værelser vender ind mod gårdmiljøet, men nogle gæster er begejstrede for at få en udsigt ud over byen og havnen ude i horisonten. Bestiller du dit ophold direkte på Iberostar Hotels & Resorts’ hjemmeside, kan du endda selv vælge, hvor dit værelse skal ligge. Det giver dig gode muligheder for fx at vælge et værelse, som får aftensol eller et, som vender væk fra gaden, så du kan få lidt fred og ro.

Vil du have masser af plads, kan du bo i en suite på hele 51 kvadratmeter. Her er en stor seng, sofa, spisebord, 2 fjernsyn, lydanlæg, værdiskab, minibar og aircondition, så du kan få den mest behagelige ferie, som du overhovedet kan drømme om. Kan mindre gøre det, er der selvfølgelig også andre værelser at vælge mellem. De mindste værelser er på 31 kvadratmeter. Nogle har udsigt mod byen, andre vender ud mod poolen.

Her er Tenerifes 5-stjernede hotel som alle gæster elsker

Indretningen er stilren og sydlandsk med hvide vægge og masser af træ i varme farver. Det hele føles elegant, luftigt og eksklusivt. Haven er frodig og grøn, og den store pool inviterer til en svalende dukkert. Har dit værelse ikke balkon, kan du nyde solen på en af de mange dækstole ved poolen.

Vil du hellere mærke sandet mellem tæerne og lytte til bølgernes skvulpen, ligger den populære strand Playa de las Teresitas en kort køretur nord for hotellet. Bussen kører lige forbi, så der er ingen grund til at leje en bil for at køre til stranden, selv om der er masser af parkeringspladser.

Playa de las Teresitas er en lang sandstrand på Tenerife

Hotellets personale giver dig en udsøgt service, så du vil føle dig godt tilpas og bare kan nyde din ferie i fulde drag. De går langt for at gøre dig glad og tilfreds, så tøv ikke med at spørge i receptionen, hvis du har brug for hjælp. De anbefaler dig hellere end gerne gode oplevelser og de bedste spisesteder, hvis du bliver overvældet af de mange valgmuligheder. Hotellets mange restauranter serverer også en fantastisk middag, hvis du gerne vil nyde et godt måltid mad uden at bevæge dig ud i byen.

Trænger du til en afslappende massage eller en lækker skønhedsbehandling, kan du bestille tid i spa’en. Her står personalet klar til at kræse om dig, så du kan slippe alle bekymringer, genfinde din indre ro og bare nyde livet.

Vil du forkæle dig selv med en luksusferie, som du sent glemmer, er der mange gode grunde til at vælge Iberostar Heritage Grand Mencey, som er et 5-stjernet luksushotel på Tenerife. Det er du nok slet ikke i tvivl om, hvis du læser de mange fine anmeldelser fra tidligere gæster. Nogle gæster vender tilbage igen og igen.

Iberostar Heritage Grand Mencey er et fantastisk hotel til et romantisk ophold, en bryllupsrejse eller en luksusferie på Tenerife, hvor du og din partner kan glemme alt om hverdagen og føle jer som konge og dronning omgivet af luksus og et fantastisk personale, som vil gøre alt for at give jer en uforglemmelig ferie.

Hotellet ligger lige i udkanten af Santa Cruz de Tenerife. For mange er det en perfekt beliggenhed. Her er fred og ro men alligevel kort afstand til bylivet. Som nabo finder du den store bypark Parque García Sanabria, som er et populært udflugtsmål for de lokale. Der er kort afstand til havnen, hvorfra der sejler færger til de øvrige kanariske øer som fx Gran Canaria og Fuerteventura.

Byens centrum ligger heller ikke langt væk. På 10 minutter kan du gå til Calle del Castillo, som er handelsstrøget i Santa Cruz de Tenerife. Her kan du shoppe souvenirs eller snuppe en kaffe i skyggen, mens du hviler fødderne.

Iberostar Heritage Grand Mencey byder dig velkommen uanset, om du vil besøge Tenerife sommer eller vinter. Er du blevet fristet, kan du booke dit ophold på det mest fantastiske 5-stjernede hotel på Tenerife med det samme og sikre dig et af de eftertragtede værelser ind mod det hyggelige gårdmiljø.