Luksus & wellness ophold på 4 af Nordsjællands bedste spahoteller

Nyd lidt luksus med et wellness-ophold i lækre rolige omgivelser, hvor du kan komme ned i gear, nyde en afslappende massage og bare koble helt af.

Luksus & wellness ophold på 5 af Nordsjællands bedste spahoteller

Når kun det bedste er godt nok, kan et luksus wellness-ophold sikkert friste med afslapning i smukke og elegante omgivelser. Her kan du lukke øjnene og mærke roen sænke sig, mens du nyder en eksklusiv ansigts- eller kropsbehandling, får løsnet alle spændinger i saunaens velgørende varme og forkæler dine smagsløg med gastronomiske lækkerier.

Et dejligt weekendophold med luksus og wellness i højsædet kan være nøglen til at genfinde balancen mellem krop og sjæl. Fred og ro i kombination med en afslappende massage og den behagelige varme i en opvarmet spa kan give dig det tiltrængte pusterum, som du kan opleve som luksus i en travl og hektisk hverdag, hvor rutiner og pligter fylder tiden ud og stjæler opmærksomhed fra dit velbefindende.

En weekend på et luksuriøst wellness-ophold væk fra hverdagen kan være alt, hvad der skal til for at finde ny energi. Mange spahoteller står klar til at byde dig velkommen med luksus og forkælelse. Du kan tage en enkelt overnatning, et weekendophold eller måske endda en miniferie alt afhængig af, hvor meget luft du har i din kalender. Eller hvorfor ikke overraske kæresten med en gave i form af et romantisk spaophold, hvor I kan nyde et par dages luksus sammen.

Her har jeg udvalgt 4 spahoteller på Nordsjælland, hvor du kan slappe af og få et tiltrængt afbræk fra hverdagen sammen med en god veninde eller dit hjertes udkårne. Uanset om du ønsker en venindetur, et romantisk kæresteophold eller et luksus wellness-ophold, kan nogle af Nordsjællands bedste spahoteller indfri selv de højeste forventninger.

Spa og gourmet-ophold på Marienlyst Strandhotel

Spa og gourmet-ophold på Marienlyst Strandhotel

Den nye og moderne spa på Marienlyst Strandhotel i Helsingør åbnede i 2018. Spa’en tilbyder den ultimative forkælelse i form af mere end 20 forskellige faciliteter inde såvel som ude. Nyd synet af Kronborg Slot, mens du slapper af i den udendørs infinitypool. Mærk det varme vand i de forskellige pools smyge sig om din krop. Lad roen sænke sig med en tur i dampbad. Kom helt ned i gear med saltterapi. Nyd den fantastiske udsigt ud over stranden og Øresund fra saunaen. Slap af foran pejsens knitrende ild i selskab med en god bog. Eller hvorfor ikke bare læne dig tilbage, lukke øjnene og nyde følelsen af velvære.

Marienlyst Strandhotel har en helt unik beliggenhed lige ud til Øresund, så du kan nyde den smukkeste havudsigt fra hotellet. Gå ned på stranden, luk øjnene og lyt til bølgernes beroligende brusen, mens du tømmer dit sind for alle tanker. Det er en skøn måde at booste den mentale sundhed.

Viser vejret sig fra sin kedelige side, er du i stedet velkommen til at gøre brug af strandhotellets motions- og yogarum – men der er nu ikke noget som frisk havluft og vind i håret, mens du strækker benene og samler appetit til aftenens gourmetmiddag med en menu bestående af 5 retter inspireret af både det nordiske og det franske køkken.

Skal der ske lidt om aftenen, kan I gå på Casino Marienlyst. Her kan I mærke pulsen banke, når I øjner en chance for en gevinst, eller I kan nyde en drink i baren.

Det moderne badehotel i Helsingør vinder gæsternes hjerter igen og igen. I 2019 og 2020 blev Marienlyst Strandhotel kåret som årets spa ved Danish Beauty Awards. Oplevelsesprisen 2022 gik også til Marienlyst Strandhotel for bedste velværeoplevelse og mest unikke ophold.

Kort sagt tilbyder Marienlyst Strandhotel et fantastisk spa og wellnessophold i luksuriøse omgivelser. Få hoteller i Danmark kan måle sig med den unikke beliggenhed, de historiske rammer og den eksklusive indretning, som kendetegner det charmerende badehotel i Helsingør. Uanset om du planlægger et luksushophold med veninden, drømmer om at overraske din kæreste med et romantisk weekendophold eller ønsker at forære et gavekort til et ophold, vil Marienlyst Strandhotel give jer en enestående oplevelse.

Wellnessophold på romantiske Gilleleje Badehotel

Wellnessophold på romantiske Gilleleje Badehotel

På den aller nordligste spids af Sjælland lyser Gilleleje Badehotel op med sin smukke hvide facade. Med sine tre etager knejser det romantiske badehotel stolt over havet. Fra de øverste etager er udsigten intet mindre end fantastisk. På en klar dag kan du se helt til Kullen.

Gilleleje Badehotel er et autentisk badehotel, som for længst har markeret sit 100-års jubilæum. Stilen er tro mod de klassiske traditioner, så opholdsstuen, spisesalen og alle værelserne er holdt i en lys og romantisk stil med farver, som matcher det bølgende hav og stranden.

Straks du træder ind ad døren vil du føle dig velkommen i denne oase, som vil hensætte dig til en svunden tid. Ilden knitrer i pejsen, stemningen er hjemlig, personalet er fantastisk, og maden er fabelagtigt lækker. Den omkransende natur er uforlignelig smuk, og det er muligt at gå ad en sti langs kysten ind til idylliske Gilleleje, hvor lystbåde og fiskekuttere vugger stille i havnens bassin.

Her kan du blive vækket af fuglekvidder om morgenen efter en god nats søvn i de dejligste senge. Morgenmadsbuffeten er utrolig omfattende og velsmagende. Den lille men moderne spa-afdeling byder på en sauna, et dampbad og et tyrkisk bad, så du kan få en dejlig badeoplevelse uanset, om du besøger Gilleleje Badehotel sommer eller vinter.

Du kan bestille en afstressende helkropsmassage, eller du kan bare slappe af, nyde de smukke omgivelser og føle dig hensat til en svunden tid. Netop den afslappede stemning med et strejf af gamle dage får mange gæster til at vende tilbage til Gilleleje Strandhotel igen og igen.

Luksusweekend med spa og middag på Comwell Borupgaard

Luksusweekend med spa og middag på Comwell Borupgaard

Helsingør er en perle ved Øresunds munding. Den 800 år gamle købstad er et oplagt mål for en weekend med wellness og hygge, hvor du kan udforske de smalle brostensbelagte gader i midtbyen, besøge Kronborg, suge den maritime stemning til dig eller nyde den smukke natur.

Som en lille oase ligger Comwell Borupgaard ved det gamle fiskerleje Snekkersten lige syd for Helsingør. Danish Travel Awards kårede i 2019 Comwell Borupgaard som det bedste hotel på Sjælland, Fyn og øerne, og hotellets gæster deler begejstringen. Der er mange roser til maden, spabadet, omgivelserne og personalet.

Spa’en er et trækplaster. Som det første spahotel i Danmark tilbyder Comwell Borupgaard et urtedampbad, der stimulerer både sind og krop. Du kan også prøve deres saltsauna, natursauna, dampbad, fodmassagebad, udendørs boblebad eller nogle af de mange andre luksuriøse spafaciliteter, som vil løsne alle spændinger og få dig til at glemme alt om hverdagen.

Maden er intet mindre end formidabel. Der hersker en afslappet atmosfære i restauranten, som serverer madoplevelser ud over det sædvanlige. Hver dag byder på en ny menu, som kokkene fremtryller af de bedste råvarer. Også morgenbuffeten er enestående med lækre hjemmelavede specialiteter, så du kan få lagt en solid bund for dagen.

Værelserne er elegant indrettet og giver dig en perfekt base for afslapning, hvor du kan fordøje alle indtryk. Trænger du til at få rørt dig, er der masser af aktiviteter på Comwell Borupgaard lige fra gå- og løbeture i den grønne park til et spil petanque til en frisk dukkert på den nærliggende strand.

Alt i alt er Comwell Borupgaard intet mindre et fantastisk sted at koble af uanset om du vil på wellnessweekend med veninden, romantisk kæresteophold eller en hyggelig weekend med god mad og wellness på første klasse. Det er oven i købet nemt at rejse til Comwell Borupgaard med offentlig transport, da Snekkersten Station ligger få hundrede meter væk.

Luksus spaweekend på eksklusive Kokkedal Slot Copenhagen

Luksus spaweekend på eksklusive Kokkedal Slot Copenhagen

Kan det blive mere luksus end et slotsophold med gourmetmad, foryngende ansigtsbehandlinger, eksklusive spafaciliteter, komfortable værelser og det sødeste personale? Kokkedal Slot Copenhagen har det hele, så her er muligheden for den ypperste luksus wellness weekend med en fortryllende spaoplevelse.

Afstanden til København er kort. Alligevel er det som at træde ind i en helt anden verden, når du ankommer til den smukke lystejendom, der kan føre sin historie helt tilbage til 1746. Her har adlen nydt livet i den fornemme feriebolig, som er omkranset af grønt så langt øjet rækker. Bag det bølgende landskab gemmer Øresund sig, og trænger du til at mærke det kølende havvand puste liv i krop og sjæl, er der nem adgang til strand og badebro.

Vil du hellere mærke pulsen falde til ro, kan en skøn ansigtsbehandling eller afslappende massage gøre underværker for både krop og sjæl. Mulighederne er mange på Kokkedal Slot Copenhagen, som lokker med en eksklusiv spa-afdeling, hvor dygtige behandlere står klar til at tage sig af dig.

Den eksklusive stemning går igen i slottets restaurant, som har hjemme i kælderen, der tager sig smuk og romantisk ud med de originale hvælvinger. Skal det være mere afslappet og uhøjtideligt, frister sommerbrasseriet med skønne smagsoplevelser. Med andre ord kan du nyde god mad og vin i fantastiske omgivelser året rundt på Kokkedal Slot Copenhagen.

Er du en ivrig golfspiller, kan du kombinere golf, massage, wellness og gourmetmad på Kokkedal Slot Copenhagen. Nærmeste nabo er nemlig Kokkedal Golfklub, som råder over en 18-huls golfbane. Den smukt kuperede bane kan udfordre selv den bedste golfspiller. Er du knapt så erfaren, er der mulighed for at bestille undervisning.

Vil du hellere kombinere et lækkert ophold på Kokkedal Slot Copenhagen med kulturelle oplevelser, skorter det heller ikke på muligheder. Rungstedlund, Louisiana, Gammel Holtegaard, Nivågård og Ordrupgård ligger alle i overkommelig afstand fra Kokkedal Slot Copenhagen – og det samme gør København, så mulighederne er virkelig mange, hvis du søger det bedste af alle verdener.

Forkæl dig selv eller din nærmeste med et luksus & wellness ophold

Nordsjælland byder på både små og store oplevelser uanset om du er til natur, historie, kultur, gourmet eller shopping. Det er også her, du finder nogle af Danmarks mest eksklusive spahoteller, som er en oplevelse i sig selv. Lad dig forkæle med luksus & wellness på et udsøgt ophold sammen med en veninde eller planlæg en romantisk overraskelse til din elskede.

Mulighederne er der, og du skal nærmest bare beslutte, hvor du helst vil tilbringe en uforglemmelig weekend med afslappende spa, fantastisk service, velsmagende delikatesser og den lækreste luksus.