8 sommerhuse med indendørs pool

Det er aldrig til at vide, om den danske sommer bliver regnfuld eller stegende hed. Skal årets ferie tilbringes i sommerhus ved kysten, kan du lave en helgardering ved at booke et sommerhus med pool, så I kan komme i vandet uanset vejret.

Spar op til 24% på last minute sommerhus med indendørs pool

Det er populært som aldrig før at holde ferie i sommerhus, så det gælder om at være tidligt ude, hvis du gerne vil leje det sædvanlige sommerhus, bo tæt på vandet eller have din egen indendørs pool. 

Udvalget af sommerhuse i det danske sommerland er stort. Der er små hyggelige sommerhuse, som emmer af nostalgi. Der er store moderne sommerhuse med luksus i lange baner – og så er der alt midt i mellem. Her kigger jeg lidt nærmere på sommerhuse med indendørs pool, hvor du kan plaske og more dig sammen med hele familien.

Renoveret sommerhus med stor indendørs pool og spa i Vejers Strand

Renoveret sommerhus med stor indendørs pool og spa i Vejers Strand

Vejers Strand er en charmerende badeby ved Vesterhavet lige nord for Blåvand. Den brede sandstrand virker nærmest uendelig, og det er muligt at køre helt ned på stranden i bil. Dele af stranden er bilfri, så børnene kan lege frit. Er du bekymret for Vesterhavets bølger, eller er det bare hyggeligere med jeres egen private pool, kan du leje et dejligt sommerhus med en stor indendørs pool, spa og sauna ganske centralt i det populære sommerhusområde Vejers Strand. Der er plads til 12 personer i dette sommerhus, som er indrettet lyst og hjemligt med en indbydende sofagruppe, brændeovn og lækkert køkken.

Lækkert sommerhus med indendørs pool, spa og sauna i Gilleleje

Lækkert sommerhus med indendørs pool, spa og sauna i Gilleleje

I naturskønne omgivelser i Gilleleje på Nordsjælland ligger dette hyggelige og rummelige sommerhus med plads til 8 personer og hund. Sommerhuset ligger ved Smidstrup Strand, som har en hundestrand, hvor hunden gerne må være løs, hvis du har den under kontrol. I sommerferien er der livredder på Smidstrup Strand, så her er trygge og sikre forhold. Viser den danske sommer sig fra sin værste side, kan den indendørs pool nok lokke i dette fine last minute sommerhus, som også har spa og sauna. Den store afskærmede terrasse og hyggelige have skaber sammen med den lyse og hyggelige indretning indendørs de perfekte rammer for en fantastisk ferie under hjemlige himmelstrøg.

Arkitekttegnet sommerhus med indendørs pool i rolige omgivelser ved Limfjorden

Arkitekttegnet sommerhus med indendørs pool i rolige omgivelser ved Limfjorden

For enden af en lukket vej i Hvalpsund ligger denne drøm af et sommerhus med indendørs pool og udsigt over Limfjorden. Huset er bygget som et helårshus, så det føles som et rigtigt hjem. Solcellerne på taget bidrager til et lavt forbrug, når den 18 kvm store swimmingpool skal varmes op. Huset ligger på en stor naturgrund, hvor I kan nyde sommersolen i fredelige omgivelser. Der er mange muligheder for skønne ferieoplevelser i Hvalpsund, som er en hyggelig landsby omgivet af fjord og skov. Her er golfbane, sandstrand og lystbådehavn, og Hvalpsund Færgekro er kendt vidt omkring for deres velsmagende mad.

Stort sommerhus ved Nordborg på Als med indendørs pool

Stort sommerhus ved Nordborg på Als med indendørs pool

Det kræver masser af plads, hvis den store børnefamilie skal holde ferie sammen med bedsteforældrene. Det er der heldigvis råd for. Dette landligt beliggende sommerhus lidt uden for Nordborg på Als har hele 7 soveværelser i hovedhuset og yderligere 6 sovepladser i annekset, så her kan bo op til 20 personer. Huset er stort, så der er god plads til, at alle kan hygge sig enten sammen eller hver for sig. Den indendørs pool er stor, og der er to spabade. Har I ikke lyst til at bruge tid i køkkenet, ligger der mange gode spisesteder i Nordborg. Der er kort afstand til både skov og strand, og måske vil det overraske jer, hvor mange oplevelser Als faktisk har at byde på. Et must er Universe Science park.

Sommerhus med unik beliggenhed og indendørs swimmingpool i Tversted

Sommerhus med unik beliggenhed og indendørs swimmingpool i Tversted

Kun 500 meter fra havet i Tannis Bugt ligger dette lidt ældre sommerhus helt ugenert på en stor naturgrund. Her er god afstand til nabohusene, så alt ånder fred og ro. I kan spille fodbold på græsplænen eller nyde solen på terrassen. Den indendørs swimmingpool er 20 kvadratmeter stor og adskilt fra stuen med vinduer, så du fra sofaen kan følge med i børnenes leg. Der er sengepladser til 10 personer, og hunden er også velkommen. Den vil helt sikkert elske at gå tur i den nærliggende plantage.

Billigt sommerhus i Tversted med indendørs pool

Billigt sommerhus i Tversted med indendørs pool

Nordjylland hitter blandt ferieglade danskere, så her er sommerhuse i alle prisklasser. Derfor kan du også være heldig at finde et billigt sommerhus med indendørs pool – især hvis du slår til, når der dukker et last minute tilbud op. Dette sommerhus er nyrenoveret og har plads til 8 personer. Den indendørs swimmingpool er blandt de største med sine 30 kvadratmeter, og de voksne kan følge med i børnenes vandleg inde fra stuen. Der er sauna, stor delvis overdækket terrasse, komfortable møbler i stuen og alt, hvad du ellers kan ønske dig på en ferie i sommerhus. Sommerhuset ligger på en stor naturgrund, som er omkranset af høje træer.

Stort last minute sommerhus med indendørs pool, spa og sauna på Læsø

Stort last minute sommerhus med indendørs pool, spa og sauna på Læsø

Skal årets sommerferie gå til den skønneste ferieø ude midt i Kattegat, kan du drage fordel af en klækkelig rabat på et velholdt sommerhus på nordsiden af Læsø. Det rummelige sommerhus har plads til 8 personer, og I må hellere end gerne tage hunden med. Poolen med rutsjebane skal nok begejstre børnene, og de voksne kan slappe af i spabadet eller saunaen. Terrassen er enorm, og huset ligger godt gemt for nysgerrige blikke på en naturgrund tæt på både strand og skov. Trænger du til at slappe af langt væk fra de vante rammer, kan du holde en dejlig familieferie i sommerhus på Læsø.

Nyt og moderne sommerhus med indendørs pool ved Bratten Strand

Nyt og moderne sommerhus med indendørs pool ved Bratten Strand i Jerup

Lige mellem Frederikshavn og Ålbæk ligger Bratten Strand, som er en skøn børnevenlig strand med fint hvidt sand. Det lave vand og de blide bølger kan nok lokke de fleste til at dyppe tæerne i Kattegat. Man kan selvfølgelig også slå sig løs i den indendørs pool i et nyt og moderne luksus sommerhus, som har plads til den helt store familie. Her er 22 sengepladser, en stor indendørs swimmingpool på 22 kvadratmeter samt spa og sauna med plads til 5 personer. Skulle det utænkelige ske, at børnene bliver trætte af at lege i vandet, kan de i stedet slå sig løs i aktivitetsrummet eller på den udendørs legeplads.