Kom tæt på verdens 3. største vulkan på en guidet tur til Teide

Godt ankommet til Tenerife kan du næsten ikke undgå at lægge mærke til det store bjergmassiv, som rejser sig over den klippefyldte ferieø. Det er El Teide, som med sine 3718 meter over havets overflade er Spaniens højeste punkt.

Kom tæt på verdens 3. største vulkan på en guidet tur til Teide

Teide er omgivet af et måneagtigt stenlandskab med mørke strømme af størknet lava og bemærkelsesværdige klippeformationer, hvor skoldhed damp stiger op gennem sprækkerne. Det høje bjerg er nemlig en vulkan! Det er endda verdens 3. største vulkan med en total højde på omkring 7500 meter målt fra dens base på Atlanterhavets bund.

Der er stadig liv i Teide, selv om den velbesøgte vulkan ikke har spyet rødglødende lava i mange år. Det seneste vulkanudbrud på Tenerife skete i 1909. Eksperter vurderer, at der aktuelt ikke er risiko for et nyt udbrud, selv om de sure svovldampe tydeligt siver op mod himlen. Overvejer du at besøge Teide og opleve den spektakulære natur på nærmeste hold, behøver du ikke at bekymre dig om risikoen for brandvarm lava  og vulkansk aske i luften. De spanske myndigheder holder nemlig nøje øje med vulkansk aktivitet på Tenerife, for det vil have katastrofale følger for øen og dens befolkning, hvis Teide atter vågner op til dåd.

Du kan sagtens selv tage på vandretur på Teide – men der er også mange muligheder for at hoppe med på en guidet tur til Teide, så du har selskab, får set alle de interessante steder i det barske klippelandskab og bliver klogere på vulkanøens begivenhedsrige historie. Mange af de guidede ture starter som en bustur, hvor bussen henter dig ved dit hotel, så det kan ikke blive nemmere, hvis du gerne vil skue ud over Tenerife fra øens højeste punkt.

Guidet tur til Teide med billet til kabelbanen

Tag kabelbanen til toppen af Teide på en tur med guide

Rundtur til Teide Nationalpark med lokal guide

Bustur til Teide Nationalpark med lokal guide

Safari i firhjulstrækker til Teide Nationalpark

Safari i firhjulstrækker til Teide Nationalpark

Nem vandretur på Teide med guide

Nem vandretur på Teide med guide

Guidet aftentur til Teide med solnedgang og stjernekiggeri

Guidet aftentur til Teide med solnedgang og stjernekiggeri

Helikoptertur hen over Teide og resten af Tenerife

Se Teide fra en helikopter

Teide er ikke den eneste vulkan på Tenerife. Der er faktisk over 300 vulkaner på Tenerife. Pico Viejo er med sine 3134 meter den næsthøjeste vulkan på Tenerife og ligger ganske tæt på Teide. De to vulkaner er søstervulkaner, men selv om Teide er den højeste, er Pico Viejos krater noget mere imponerende. Det måler 800 meter i diameter, mens Teides krater er omkring 80 meter i diameter. Det er blot nogle få af de mange spændende facts om naturen på Tenerife. Du kan naturligvis blive meget klogere på øens dramatiske historie i selskab med en professionel guide, der viser dig rundt på en guidet tur til Teide.

Hele området omkring Teide er nationalpark. Det unikke landskab er på UNESCOs liste over verdensarv med den begrundelse, at området repræsenterer en af de rigeste og mest forskelligartede samlinger af vulkanske landskaber og spektakulære naturværdier i hele verden.

Millioner af vandrere bestiger Teide

Teide Nationalpark er med over 3 millioner årlige besøg blandt Europas mest besøgte nationalparker. Det er et paradis for vandrere med mange tydeligt afmærkede ruter, så du kan planlægge en tur uden guide, hvis du har mod på det. 

Det kan være en god idé at planlægge din tur på forhånd, hvis du vil helt op på toppen af Teide. For at skåne det unikke landskab, forsøger man at begrænse antallet af vandrere på de sidste 200 meter op mod Teides højeste punkt. Det betyder, at du skal have en tilladelse. Den kan du få på nationalparkens besøgscenter i La Orotava, eller du kan søge om den online. Tilladelsen er gratis, men der er rift om at bestige toppen, så det er en god idé at søge om den i god tid. Har du fået en tilladelse, skal du huske at tage både den og dit pas med, når du begiver dig af sted.

Du kan sagtens vandre på resten af Teide uden tilladelse. Er du i dårlig form, kan de sidste 200 meter op mod toppen af Teide være ekstremt hårde, fordi luften i disse højder er fattig på ilt, så det er bestemt ikke alle, der vil synes, at det er besværet værd.

Er lange vandreture ikke lige dig, kan du snildt besøge Teide alligevel. Gondolerne på kabelbanen svæver hen over det golde stenlandskab og fører dig op i højden. Du får den mest fantastiske udsigt forærende uden, at det koster dig sved på banen, og det gør svævebanen populær blandt turister. Er du uheldig, kan der være lang kø til kabelbanen.

På vej op ad bjerget falder temperaturen gradvist. Turen slutter højt over havets overflade, så der kan være ganske køligt. Det er derfor en rigtig god idé at tage en ekstra trøje eller jakke med, selv om solen skinner fra en skyfri himmel, når turen starter.

Hvad koster en guidet tur til Teide?

Du kan vælge mellem mange forskellige ture med guide, når du beslutter dig for at besøge Teide. Prisen for en guidet tur til Teide varierer alt afhængig af, hvad du vil opleve på turen. På nogle af de billigste ture vandrer du i nationalparken og ser Teide på afstand. Her starter prisen ved omkring 300 kr.

Andre ture inkluderer en billet til kabelbanen op nær toppen af Teide og er derfor noget dyrere. Det samme gør sig gældende, hvis du er på en tur med frokost inkluderet. Vil du have en rigtig ekstravagant oplevelse, kan du se Teide fra luften i en helikopter. Prisen for en helikoptertur afhænger af, hvor lang den er. De korteste ture varer 20 minutter.

Hvor køber man billetter til en guidet tur til Teide?

Mange turarrangører sælger billetter på nettet til guidede ture rundt på Tenerife, hvor du kommer tæt på naturen og oplever øens perler. Nogle ture har udelukkende fokus på Teide, mens andre ture også lægger vejen forbi andre seværdigheder som fx den idylliske bjerglandsby Masca eller den billedskønne kystby Garachio. 

Mulighederne er mange, så det kan være en fordel at se nærmere på de forskellige ture, inden du rejser på ferie til Tenerife. Jo tidligere du booker din tur, jo større er chancen også for, at du kommer af sted på den tur, som lyder mest tillokkende for dig.

Ofte er de guidede ture til Teide busture, hvor du bliver hentet af bussen på dit hotel. Tager du med på sådan en arrangeret tur, skal du ikke bruge tid på at sætte dig ind i, hvordan du kan komme frem med offentlig bus eller ofre penge på at leje en bil. Du kan slippe alle dine bekymringer om praktiske ting som transport og ruteplanlægning og bare glæde dig til en enestående oplevelse på din ferie.

Hvor lang tid tager en guidet tur til Teide?

Der er langt op til toppen af Teide, så de fleste ture er planlagt til at vare 4-8 timer. Landskabet med størknet lava og bizarre stenformationer er spektakulært, så det kan være interessant at udforske. På vej op i højden åbenbarer sig også den mest formidable udsigt over Tenerife, og den skal der selvfølgelig også være tid til at nyde.

Kan man komme på en guidet tur med dansk guide?

I øjeblikket bliver der desværre ikke afviklet guidede ture til Teide med dansk guide. Har du det fint med engelsk, er der til gengæld mange ture at vælge mellem. Nogle af turene er med guides, som taler fx hollandsk eller tysk, så det er en god idé lige at tjekke sproget, inden du booker plads på en guidet tur til Teide.